”A Nightsong” er en orkestersats, der lægger sig i forlængelse af en gammel tradition for kompositioner der beskriver natten i stemning og sind, de såkaldte Nocturner. Musikken er enkel. En melodi eller brudstykker af en sådan klinger gennem hele kompositionen. Den fastholdes, mens de musikalske omgivelser flytter sig. Melodien bliver så at sige satsens anker og er den stabile faktor, der giver formen karakter af én lang sætning, en sammenhængende bevægelse fra mørke mod lys.
Oktober 2016