I ”Poème de l’amour et de la mer” – et digt om kærligheden og havet – for mezzosopran og orkester, høres tydeligt klange fra Wagners ”Parsifal”-univers parret med en elegant ”fransk” tone. Værket blev påbegyndt 1882 og først fuldført 10 år senere. Teksten består af to digte af vennen Maurice Bouchor, knyttet sammen af et kort orkester-mellemspil. I teksten dominerer syrenblomsten sammen med andre voldsomme billeder af havet, himlen, månen, nedfaldne blade, som blæser i vinden….. Følelser er helt åbenlyst det bærende element i digtene, men de udtrykkes ikke direkte. I stedet bringes de til live gennem personens sansning af de billeder, lyde og dufte, som omgiver ham. Et sådant uhåndgribeligt univers – symbolismens – nærmest råber på en sanselig musik. Og Chaussons på én gang overdådige og forfinede klangverden bærer digtene frem. De lange, rene orkesterpassager sammenfatter stemningen i den netop sungne tekst samtidig med at de subtilt lægger op til det, som kommer.
November 2007