Balletten ”Rodeo” er en hyldest til The Midwest og fremviser et billede af det Amerika, som amerikanerne elsker at spejle sig i. Balletten blev – pudsigt nok – skabt på baggrund af en bestilling fra det klassisk-orienterede balletkompagni ”Ballet Russe de Monte Carlo”. Premieren fandt sted på Metropolitan Opera 16. oktober 1942 og blev en øredøvende succes. Et par år senere skabte Copland en suite fra balletten - de 4 danseepisoder stammer fra denne suite.
Balletten foregår på en ranch, hvor en ”cowgirl”, i konkurrence med de lokale piger, forsøger at gøre indtryk på de lokale ”cowboys”. ”Buckaroo Holiday” stormer frem som en flok vilde heste, men afløses af en roligere episode, hvor ballettens cowgirl forsøger at indsmigre sig hos den ledende cowboy. Hun prøver at gøre indtryk ved at ride en rodeotyr (kunstig tyr med saddel, som kan bevæge sig i alle retninger), men kastes af. Folkesangen ”If he’d be a Buckaroo by his trade” (basun-solo) indgår i satsen, som slutter lige så fandenivoldsk, som den begyndte. I ”Corral nocturne” skildres den uheldige cowgirl i en længselsfuld og tungsindig musik. Copland citerer her balladen ”Sis Joe”. Den noget nedtrykte stemning fortsætter i ”Saturday night waltz”, men antyder også, at der er et håb. Sangen ”Old paint” citeres i denne sats. ”Hoe-Down” starter kækt og livfuldt og fortæller, at hovedpersonen har skilt sig af med det kluntede cowgirl-kostume og nu fremstår chik og charmerende. Hun afviser den storsnudede cowboy-leder til fordel for den unge cowboy, som har vist hende venlighed og respekt. Copland bruger her to square dance-melodier (”Bonyparte” og ”McLeod’s Reel”) til at skabe den rette feststemning.
Februar 2016