Koncerten blev påbegyndt vinteren 1894-95, Dvoráks sidste år i Amerika, og fuldført sommeren 1895 i Prag. D. 16. marts 1896 blev værket fremført for første gang i London. Koncerten er tilegnet grundlæggeren af den berømte Böhmerkvartet, Hans Wihan.
I. sats, Allegro, åbnes med et orkesterforspil, hvor hovedtemaet straks sætter ind, fulgt af det folkelige, sangbare sidetema. Hovedtemaet har en ”amerikansk” stemning (formentlig forårsaget af mangelen på ledetone i dets h-mol). Ved solistens indsats står: ”quasi improvisando”, og nu gentages temaerne, med små tillægsmotiver, som stiger til klimaks ved gentagelsen af hovedtemaet.
II. sats, Adagio ma non troppo, er bygget i tredelt viseform. Det enkle, roligt flydende hovedtema er hentet fra Dvoráks sang, op. 82 nr. 1. Man mærker sig specielt dialogen mellem soloinstrument og orkester, som afslutter satsen.
III. sats, Finale, Allegro moderato. Sourek skriver: ”Med sit prægnante, virkningsfulde hovedtema er denne sats som en jubel over den forestående hjemrejse og bringer forventningsfuldt hjemligt farvede temaer.”
og de slaviske danse.
Februar 2004