De to samlinger af slaviske danse fra henholdsvis 1878 og 1886 blev oprindelig komponeret som klaver-duetter, men Dvořák omarrangerede dem selv for orkester på opfordring af sin forlægger Simrock, dog kun modstræbende, da han mente det ville være ”et pokkers arbejde”.
Stykkerne er blandt de mest populære værker i orkester-repertoiret og er en hyldest til tjekkiske danseformer og tjekkisk humor og folkevid, og de viser mange af Dvořáks bedste sider, heriblandt rene, friske musikalske ideer, hans store kærlighed til sit land og folk, samt hans mesterlige instrumentation.
Februar 2004