Symfoniske metamorfoser er bygget over temaer af Carl Maria von Weber, dels fra nogle klaverduetter, dels fra musikken til skuespillet Turandot.. Hindemith havde i 1938 samarbejdet succesfuldt med koreografen Léonid Massine om balletten Nobilissima visione, og de to påbegyndte derefter et nyt projekt baseret på Hindemiths bearbejdning af Weber-temaerne. Massine sprang senere fra, og da Hindemith ønskede at få et resultat ud af arbejdet, omformede han det til et rent orkesterstykke i 1943. På trods af værkets firesatsede, symfonilignende form med den noget akademiske titel har det snarere den lettere karakter af en suite med en særdeles energisk og farverig musik. Baggrunden for titlen må findes i de lidt naive og primitive temaers metamorfose, dvs. gradvise omdannelse, til et moderne tonesprog fra det 20. århundrede.
Første sats er en djærv allegro med undertitlen ”i ungarsk stil”. Den følgende scherzosats tager sit udgangspunkt i et tema, som Weber brugte i Turandot. Handlingen i Turandot udspiller sig i Kina (Puccinis opera baserer sig på samme historie), og Weber fandt temaet i Rousseaus Musikleksikon under ”Autentiske kinesiske temaer”. Rousseau skal igen have fået melodien fra en præst, der havde været i Kina. Fløjte og piccolo introducerer temaet, som via en række raffinerede variationer bygges op til et grandiost klimaks midt i satsen. Derefter følger en fugadel med jazz-agtige rytmer, og satsen rundes af i en meget indadvendt karakter. Tredje sats er en lettere melankolsk, siciliano-agtig andante. Fjerde sats er baseret på en langsom begravelsesmarch, som Hindemith omdanner til en triumferende parade.
Maj 2005