Sinfonia concertante er betegnelsen for en koncert med flere soloinstrumenter og orkester, en slags krydsning mellem barokkens concerto grosso med dennes solistgruppe og den nyere instrumentalkoncert i klassisk symfonisk form. Mozart synes at have fået ideen til sit værk, da han 1777-78 besøgte Mannheim og Paris, hvor sinfonia concertanten var en yndet genre. Netop under Paris-opholdet og lige derefter skrev Mozart sine to koncerterende symfonier, den ene for 4 blæsere, den anden for violin og bratsch. Aftenens værk er fra 1779 og er skrevet umiddelbart efter hjemkomsten til Salzburg.
Concertanten er et modent og frodigt værk fuld af lysende, melodisk inspiration og alligevel hører man i den afdæmpede 2. sats en tone af vemod - er det tabet af moderen i Paris få måneder forinden, der klinger igennem her….? Mozart slutter dog sin concertante i munter og fantasifuld sorgløshed.Det er bemærkelsesværdigt, at Mozart i dette værk selv har udskrevet solisternes solokadencer.
Maj 2011