Mozarts ouverturer indledte for en dels vedkommende det store seriøse teater, mens andre blev skrevet i hast til mindre fordringsfulde lejligheder. De er dog alle præget af hans mesterhånd og udgør deres egen lille perlerække i musiklitteraturen. Selv om ouverturernes formål jo er at indlede et scenisk værk, har de som følge af koncertlivets udvikling og det dermed voksende behov for instrumental orkestermusik i vid udstrækning fundet vej til koncertsalene.
Ouverturen til Titus. Operaen Titus er fra 1791 og altså blandt Mozarts sidste værker. Den blev uropført kun tre måneder før hans død. Operaen er sjældent spillet i dag, medens ouverturen er et meget elsket værk. Titus er en romersk kejser, som udsættes for en sammensværgelse, men ender med at tilgive alle implicerede. I ouverturen præsenteres to temaer, der knytter sig til operaens handling, dels et heroisk/højtideligt, der gør brug af hele orkesterpaletten, dels et fredfyldt lyrisk, som træblæserne tager sig af, understøttet af strygerne.
April 2006