Carl Nielsen: Orientalsk festmarch

Carl Nielsen blev af Det kgl. Teater i 1918 overtalt til at skrive scene-musikken til en gigantopførelse over to aftener af Oehlenschlægers skuespil ”Aladdin”. Opførelsen havde premiere året efter, men da det viste sig, at orkestret p.g.a. den pladskrævende iscenesættelse måtte placeres bag og under scenen, fralagde Carl Nielsen sig i protest ethvert kunstnerisk ansvar for musikken. Den orientalsk inspirerede og fantasifulde musik har senere vundet stor popularitet i form af en suite. Den overdådige ”Orientalsk festmarch” spilles, hvor 40 sorte og 40 hvide slaver frembærer fade fyldt med guld og ædelstene til Sultan Soliman for at denne skal skænke sin datter Gulnare til Aladdin. Kostbarhederne er fremskaffet af Lampens Ånd, som på det tidspunkt i dramaet tjener Aladdin.

 

Februar 2013