Largo
Allegretto
Allegretto
Dimitrij Sjostakovitj (1906-1975) Koncerten blev skrevet til cellisten og vennen Mstislav Rostopovitj og var samtidig komponistens fødselsdagsgave til sig selv i forbindelse med hans 60 års-dag i september 1966. 2. cellokoncert står stadig lidt i skyggen af den virtuose og udadvendte nr. 1, komponeret 7 år tidligere. Til gengæld rummer den større konflikter og dybder, som giver den en særstilling blandt Sjostakovitjs instrumentalkoncerter. Koncerten indvarsler Sjostakovitjs sene periode, hvor især hans symfonier og kammermusik tager en vending mod det bittert-sarkastiske og indadvendte (f.eks symfoni nr. 14 med dens musik til digte, der alle kredser om døden). Instrumentationen er åben og ”nøgen” med ekstreme effekter, f. eks . en duet mellem cello og stortromme i midten af 1. sats: her fremmanes de mørkeste kræfter med dæmonisk kraft. 2.sats er kort og scherzo-agtig med en sarkastisk undertone. Sjostakovitj cite-rer her et gaderåb fra Odessa: ”Bubliki, kupitye, bubliki” (”Kom, køb mine bubliki” (en slags bagels): et kort motiv, som dukker op igen i slutningens af koncerten. 2. sats fortsætter uden ophold over i 3. sats, som indledes med dramatiske hornpassager. Satsen ledes gennem lyriske afsnit over march og dansante indfald til en mørk, resignerende udklang – den eneste af Sjostakovitjs koncerter, hvor musikken ebber ud.
November 2009