Sjostakovitj komponerede sin 2. klaverkoncert til sin søn, Maxim, som uropførte den på sin 19 års fødselsdag d. 10. maj 1957. Sjostakovitj havde i begyndelsen en noget sarkastisk holdning til sit eget værk. Over for komponistvennen Denisov betegnede han det som værende uden nogen egentlig kunstnerisk værdi. Men koncerten blev hurtigt så populær, at han selv måtte spille den adskillige gange. I den langsomme midtersats sender han en fornem om end forenklet hilsen til landsmanden Rachmaninov og de to hurtige ydersatser er fuld af overstadig humor og munter ironi. Vennen og Sjostakovitj-biografen Dmitrij Rabinovitj bemærkede om klaverkoncerten: ”Sjostakovitj har med dette værk fået sin ungdom tilbage…”.
Februar 2008