Tjajkovskij var livet igennem stærkt fascineret af Shakespeares dramaer. Det udmøntede sig i hele tre større orkesterværker fra hans hånd: ”Romeo og Julie”, ”Stormen” (The tempest) og ”Hamlet”. Det var komponistkollegaen Balakirev, som opfordrede Tjajkovskij til at tonesætte tragedien om Romeo og Julie, som er fanget i striden mellem to familier i Verona. Tjajkovskij komponerede værket i 1869, men Balakirevs kritik var så streng, at to gennemgribende revisioner var nødvendige, før det endelige værk kunne præsenteres i 1880. Ouverture-fantasien er blevet fremhævet som det værk, hvori Tjajkovskijs personlige stil for første gang folder sig ud i instrumental og dramatisk pragt. Tjajkovskij følger ikke den egentlige handling, men fremlægger dramaets tre bærende temaer: den eftertænksomme munk Laurentzius, de voldsomme kampe mellem de to stridende familier samt Romeo og Julies ømme kærlighed. Hen imod slutningen fortættes konfliktstoffet, som munder ud i en sørgemarch inden værket rundes af med manende tutti-akkorder.
Maj 2015