I 1872, da Tjajkovskij besøgte sin søster på dennes landsted i Ukraine, blev han inspireret af de mange ukrainske folkemelodier og besluttede sig for at indlemme dem i et symfonisk værk. Det blev til den 2. symfoni, som blev komponeret i løbet af kun få måneder. Resultatet præsenterede han for de strenge kolleger i St. Petersborg-gruppen i julen samme år – og begejstringen var stor! Til broderen Modest skriver han ”…hele selskabet kastede sig i bogstaveligste forstand over mig i begejstring og Rimskij’s kone tryglede mig med tårer i øjnene om lov til at arrangere symfonien for 2 klaverer…!”
Førsteopførelsen fandt sted et par måneder senere og blev modtaget entusiastisk. Kort efter døbte en af Tjajkovskijs venner symfonien ”Den lillerussiske” - Lille-Rusland var i zar-tiden betegnelsen for Ukraine. Tjajkovskij var dog ikke helt tilfreds med resultatet og omarbejdede symfonien kraftigt i 1880. 1., 2. og 4. sats bygger næsten udelukkende på ukrainske folkemelodier, mens scherzoen er Tjajkovskijs ”egen”.
Oktober 2014