Verdi: Ouverturen til operaen Skæbnens magt.

Giuseppe Verdi (1813-1901) modtog i 1861 en bestilling på en opera fra Den kejserlige Opera i Samkt Petersborg og det endte med, at man valgte et spansk drame ‘La Fuerza del Sino’ som emne for operaen. Forfatteren til dramaet var en spansk diplomat Angelo Perez da Saavedra, der havde skrevet operaen under et ophold i Frankrig, hvor han havde søgt om politisk asyl. 

Verdi påbegyndte arbejdet med operaen i sensommeren 1861 og han anvendte en del af musikken fra den aldrig fuldførte opera ‘Kong Lear’. Allerede i november samme år drog Verdi til Sankt Petersborg for at påbegynde indstuderingen. Der gik dog et helt år, før operan havde première, bl.a. fordi primadonnaen blev syg og Verdi derfor måtte til Italien for at finde en ny.

Operaen blev vel modtaget i Sankt Petersborg og i Madrid, men efter en kølig modtagelse i Rom forsvandt operaen langsomt fra repertoiret. 1868 blev Verdiovertalt til at revidere musikken, og teksten blev revideret af Antonio Ghiskabzoni. Den ouverture, der anvendes i dag, blev til under denne revision. Denne reviderede version fik sin førsteopførelse på La Scala februar 1869og blev en succes i Italien. Der gik dog længere tid, før operaen spredte sig til udlandet.

 

Maj 2001