César Auguste Jean Guillaume Hubert Franck (10. december 1822 i Liège – 8. november 1890 i Paris) var en belgisk-fransk komponist, organist, pianist og lærer i komposition. Han blev født i Belgien, men levede det meste af sit liv i Frankrig. Først og fremmest er César Franck nok den væsentligste komponist af orgelmusik siden Johann Sebastian Bach; men derudover har han også skrevet væsentlig orkestermusik og kammermusik.
César Francks musik var forankret i en alsidig tradition med tilknytning til Beethoven, Bach, Liszt og Wagner. Hans harmonik hører til tidens mest særprægede, den dannede grundlag for studiet af harmonisk alteration. Hans produktion deles ofte i 3 perioder. Mens han var koncertpianist skrev han en række mindre værker for klaver.
Efter 1850 hvor han var organist fulgte en del kirkelige værker, messer, oratorier samt orgelværker. Af disse finder der 12 større arbejder fordelt på 3 perioder, 1862 (opus 16 – 21) med bl.a. "Grande Pièce Symphonique, tre værker fra perioden omkring 1878, samt kronen på værket – de tre orgelkoraler fra 1890 som blev hans svanesang inden for komposition for orglet som instrument. Hans betydeligste værker skrev han efter 1880 i hans år som konservatorielærer. Han komponerede 3 operaer, Symfoni i d-mol (1888), 3 symfoniske digtninge: Redemption, Le chasseur maudit, Les djinns. Symfoniske variationer for klaver og orkester (1885), 2 messer, Panis angelicus, Sonate for violin og klaver (1886). César Franck fungere tillige som lærer for en række andre komponister, herunder Augusta Holmès.
April 2013