|
|
dansk komponist, organist og dirigent (1836-1898)
Emil Hartmann var søn af J.P.E. Hartmann. Han viste tidligt musikalske evner
og begyndte at komponere allerede som lille dreng. Musikundervisning modtog han
af sin far og sin svoger Niels W. Gade.
Han påbegyndte studier ved Københavns Universitet, men sprang fra for at hellige
sig et musikken. I 1858 udførte han sin første større opgave som komponist, da
han sammen med August Winding fik til opgave at komponere musikken til
Bournonvilles ballet Fjeldstuen.
I 1859 modtog han et stipendium og rejste på studietur til Tyskland, hvor han
især opholdt sig i Leipzig. Hjemvendt til Danmark fik han stilling som organist
fra 1861 ved St. Johanneskirken i København, og fra 1871 ved Christiansborg
Slotskirke.
I Danmark havde han dog svært ved at komme ud af skyggen som sin fars søn og
Gades svoger, og han delte fortsat sine aktiviteter mellem Danmark og Tyskland,
hvortil han foretog hyppige koncertturneer og dirigerede egne værker. Af han
bevarede brev kan man se at han havde et heftigt temperament, og tit mente at
han blev behandlet ringere end han fortjente. Han lod sig flere gange indlægge
på sindsygehospitaler for at blive behandlet for sine sjælelige dårligdomme. I
1873 trak han sig tilbage som organist for at hellige sig livet som komponist og
dirigent. I 1890-92 var han fast dirigent i Musikforeningen.
Februar 2013