Det er længe siden hans julekalender rullede over tv-skærmen for første gang (1986.) Den eventyrlige Jul på Slottet gjorde navnene Valentin og prinsesse Miamaja kendt af alle danske børn og voksne. Ved en af de følgende genudsendelser blev den 2. juledag afløst af spillefilmen Julefrokosten. En temmelig anderledes julefilm, der skildrer den årlige "nødventil" på arbejdspladserne, hvor kollega lærer kollega at kende på en ny måde under indtagelse af vådt og tørt i rigelige mængder. En film hvor alle hovedpersonerne ender i detentionen. Den film var han også mester for, såvel manuskript som instruktion.
Da den unge Randrusianer kort efter krigen drog til hovedstaden drømte han ikke om at gå til filmen – og fjernsyn var der ikke noget, der hed på det tidspunkt. Hans håndværkerfar havde – med sine erfaringer fra arbejdsløsheden i 30´erne – rådet sin søn til at uddanne sig til postmester – med pension! "En livsstilling – bare man ikke hugger af kassen!" sagde han. Med sig i kufferten havde posteleven sin violin. Han nærede vistnok en hemmelig drøm om at blive musiker, og sandt nok blev hans karriere inden for det ildsprudende danske postvæsen kort. Han sagde op dagen efter, at han havde bestået den afsluttende eksamen. Men ikke for at gå på Musikkonservatoriet. Ved tilfældighedernes spil havde han fået foden indenfor på Nordisk Film som yngste assistent. Ikke en livsstilling ganske vist, til gengæld ganske ulønnet. Filmskolen var ikke opfundet på det tidspunkt, så hvis man ville lære at lave film, måtte man holde øjne og øren åbne. Det gjorde Finn Henriksen i næsten 10 år som assistent for Erik Balling, Torben Anton Svendsen og Gabriel Axel, før han selv sprang ud som instruktør med musikfilmen Forelsket i København.
Siden er det blevet til mange film, mens hans violin hang på et søm i en krog - også mange film med musik i. Finn Henriksen hører til den slags instruktører, som filmselskaberne ringer efter, når de mangler en pålidelig mand til at instruere, klippe, skrive manuskript m.v. Og det har altid fungeret. Ikke at Finn Henriksen har Bodil´er i flok på sin bogreol. Faktisk har han ikke en eneste. Det nærmeste han har været på den slags gunstbevisninger, var da han klippede Oscar-filmen Babettes Gæstebud. Til gengæld har han altid haft succes, ikke nødvendigvis hos kritikerne, men hver gang hos publikum. Ingen filmdirektør har måttet sælge sin Mercedes på grund af ham. Hans foreløbig sidste ”Blockbusters” var filmene om Jydekompagniet med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard.
I takt med at der er blevet længere imellem telefonopkaldene fra filmselskaberne, er violinen kommet ned fra krogen og er blevet støvet grundigt af. Finn Henriksen har indledt en ny karriere som musiker i adskillige orkestre og kammermusikgrupper. Men også instruktøren er fulgt med over i musikkens verden. Efter Puccinis Gianni Schicchi for en halv snes år siden er han nu i gang med opsætningen af Hans og Grethe...
Februar 2003