IbenTeilmann.jpg (7000 bytes)

Iben Bramsnæs Teilmann

begyndte at spille violin som 7-årig, men skiftede til bratsch allerede fem år senere. Hun er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Josef Kodousek med diplomeksamen i 1996. Yderligere har hun studeret i solistklasse hos David Takeno på Guildhall School of Music i London, samt i Cremona hos Bruno Giuranna på Academia Walter Stauffer.

Som 12-årig stiftede Iben sin første strygekvartet, og hun har siden været en meget engageret kammermusiker. Hun har optrådt overalt i Danmark samt på festivaler i Sverige, Finland, Frankrig, Italien og USA.

Iben har siden 2001 været 1.solo bratschist i det Kgl. Kapel. Desuden er hun medlem af Diamant ensemblet som er det Kgl. Biblioteks hus -ensemble i en 4-årig periode, hun optræder i den forbindelse ofte i radioen og ensemblet har netop udgivet en CD med værker af Dvorak og Spohr.

Iben optræder i øvrigt jævnligt rundt i Europa med kammerorkestrene Mahler Chamber Orchestra samt Camerata Nordica.

Hun spiller på en Guadagnini bratsch som er et lån fra Det Kgl. Kapel.

 

November 2006