(født 1973) er både dirigent og basunist. Han er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har været på studieophold i såvel Paris som Chicargo. Han har været udtaget til bl.a. ‘Verdens-orkestret’ og ‘EU-orkestret’. Jesper Juul Sørensen debuterede i 1998 fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men allerede i 1996 blev han ansat som 1. solobasunist i Radiosymfoniorkestret, ligesom han også er fast medlem af Athelas Simfonietta. Han har med stor succes deltaget i og vundet en række internationale solistkonkurrencer og har været solist med en række orkestre i ind- og udland. Han var i sæsonen 2000/2001 udnævnt til ‘Årets DR-Klassisk kunstner’. Han har været særdeles aktiv indenfor skabelsen af ny, dansk basunlitteratur og har allerede uropført et betragteligt antal værker for basun i forskellige instrumentale kombinationer.
Jesper Juul Sørensen har i løbet af de senere år fået et mere aktivt virke som dirigent og var i år 2000 prisvinder ved ‘European Young Conductors Competition’ i Birmingham. Siden da har han haft direktionsopgaver for bl.a. RadioUnderholdningsOrkestret, Athelas, Radiosymfoniorkestret og amatørorkestre i Københavnsområdet. Han har siden 1995 været chefdirigent for Lyngby-Taarbæk Brass Band, med hvilket han har vundet talrige konkurrencer.
Jesper Juul Sørensen har endvidere været aktiv som lærer ved bl.a. Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium. Han har modtaget en række legater, bl.a. Fritz Bush’s legat.
September 2002