Klaus Tönshoff, klarinet, blev født 1975. Han startede i 1985 i Tivoli-Garden og blev i 1994 optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Sideløbende hermed studerede han på Staatsliche Hochschule für Musik i Karlsruhe. Han tog diplomeksamen i 1999 og debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2001.
Klaus Tönshoff assisterede assisterede allerede som studerende i størstedelen af de danske, professionelle orkestre og har siden 1999 været ansat i Radiosymfoniorkestret, med hvem han også har været solist.
Klaus Tönshoff har modtaget en række priser og legater, herunder det store Jacob Gade Legat (2000), Betty og Valdemar van Hauens Legat (2002) og Musikanmeldernes Kunstnerpris (2002).
September 2002