er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og på Royal Academy of Music’s operaskole i London hos Noelle Barker.
Maria har optrådt utallige steder både i ind- og udland. I Danmark har hun givet koncerter i bl.a. Tivolis Koncertsal, Radiohusets Koncertsal, Den Sorte Diamant, Ny Carlsberg Glyptotek, Charlottenborg (Copenhagen Summerfestival) samt i diverse kirker og musikforeninger landet over.
Maria er desuden en flittig oratoriesolist og hendes repertoire omfatter alt-partierne i bl.a. Händels Messias, Haydns Theresienmesse, Pergolesis Stabat Mater, samt Verdis Requiem.
Herudover har Maria radioindspillet sange fra Berlioz’ Nuits d’éte med Radiounderholdningsorkestret og dirigenten Matthias Pintscher.
Marias danske operadebut fandt sted i Tivolis Koncertsal i januar 2006 i rollen som Annio i en koncertopførelse af Mozarts La Clemenza di Tito med Radiounderholdningsorkestret og Adam Fischer herudover medvirkede hun i efteråret ’06 i Den Fynske Operas Barok Collage, dirigeret af Peter Spissky, under hvis ledelse hun også var solist med Hurra Barockorkester ved Palladium Baroque Festival i Malmö tidligere i år, med arier af Händel. Maria var finalist i The Handel Singing Competition i London i 2005 og blev efterfølgende inviteret til at give en recital ved Händel Festivalen 2007 som fandt sted i Skt. George Church i London i april i år.
Maj 2007