mezzosopran, er uddannet ved Det Jydske Musikkonservatorium og Musikhochschule Køln i Tyskland. Hun debuterede i december 2001 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse efter studier hos professor Kirsten Buhl Møller suppleret med undervisning hos mezzosopranen Diana Montague.
Mariann Amdisen har modtaget flere priser og legater og blev i 2001 kåret som 1. prisvinder af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums legatkonkurrence for sangere.
Hun har såvel i Danmark som i Tyskland deltaget i adskillige uropførelser, radiotransmissioner og CD-indspilninger og har bl.a. optrådt med Alban Bergs Sieben frühe Lieder i Tivolis Koncertsal og Konzerthaus i Berlin, Bachs Johannespassion, Juleoratoriet, Magnificat, H-moll messe og Mozarts C-moll messe. Senest med Kölner Philharmonie i Tyskland med Schumanns Faust Szenen og Mozarts Requiem med Ålborg Symfoniorkester.
I operasammenhæng debuterede Mariann Amdisen i Danmark sommeren 2001 som Dorabella i Århus Sommeroperas Reumert-prisbelønnede produktion af Mozarts Cosi fan tutte og modtog efterfølgende Arhus Sommeroperas Venners årlige legat. Hun har endvidere medvirket i Det Nordjydske Operakompagnis produktion af Verdis Macbeth som 2. heks (La Dama).
Af kommende planer kan nævnes partiet som Olga på Den Jydske Opera efteråret 2003 samt en koncertopførelse af Strauss’ Elektra i Tivoli maj 2003, hvor hun skal synge 2.
Magd.
Februar 2003