Symfoni nr. 1 fra 1900 befinder sig i grænselandet mellem romantik og modernisme. Den bliver ofte karakteriseret som nationalromantik i Tjajkovskij-stil, en sammen-ligning Sibelius tog stærkt afstand fra, hvilket ikke kan undre, med tanke på forholdet mellem Finland og Rusland. Symfonien begynder ikke med stort anlagte fanfarer, men med en ensom klarinetsolo over en paukehvirvel, som kan give anelser om store afstande og et finsk vinterlandskab. Heroisk, fejende energi følger dog snart efter. Symfonien blev Sibelius’ internationale gennembrud.
Maj 2007