Berlioz: Nuits d'été

De seks sange i Les Nuits d'été har tekst af Théophile Gauthier, som var en af de mange digtere, Berlioz talte blandt sine venner. Sangene opfattes som regel som en cyklus, men blev ikke komponeret som sådan, og Berlioz forestillede sig oprindeligt forskellige stemmer til sangene. Den første version for klaver er fra 1840-41, og orkesterversionen fra 1856. Der er ingen tvivl om at dette er Berlioz’ ypperste inden for genren. Den første sang er en fortryllende, landlig kærlighedssang med raffineret og varieret akkompagnement. De fire midterste er mere melankolske i karakteren. I den sidste sang træder vi fra melankolien ind i en verden af håb og drømme og en længsel efter fjerne eksotiske strande.

September 2004