Brahms komponerede sin violinkoncert i 1878 til violinisten Joseph Joachim, som han på dette tidspunkt havde optrådt sammen med i over 20 år. Da Brahms var usikker på, hvad der kunne lade sig gøre på instrumentet, sendte han mange gange i løbet af arbejdet en passage af solostemmen til Joachim og bad ham kommentere de tekniske forhold. Via denne månedlange korrespondance blev solostemmen særdeles grundigt gennemarbejdet.
Koncerten blev uropført nytårsdag 1879, men publikum var skeptisk med hensyn til muligheden for at opføre den for almindelige dødelige violinister. Dirigenten og pianisten Hans von Bülow udtalte endda, at det ikke var en koncert for, men imod violinen. Den spanske violinist Pablo de Sarasate var også negativ, ikke på grund af sværheden, men som han udtalte: “Tror De jeg vil stå der på scenen med min violin og lytte til, at oboen spiller den eneste melodi i stykket?” Obosoloen i 2.sats er godt nok vidunderlig, men violinisten har selv god musik i overflod, og publikum har i hvert fald taget koncerten til sig og elsker dens lyriske melodier og frodige orkestrering.
Maj 2005