"Mestersangerne i Nürnberg” er Wagners eneste komiske opera. Uropførelsen fandt sted i München 1868. Selv om operaen har lystspilkarakter og er præget af et folkeligt persongalleri, finder man i værket også tanketung filosoferen over kunsten og kunstnerens rolle i samfundet. Handlingen er henlagt til Nürnberg omkr. 1500, hvor håndværkerlaugene dyrkede ”mestersangen” med dens indviklede og pedantiske regler. I operaen stilles den nye, frie kunst (knyttet til ridder von Stoltzing) op mod det stive, bundne regelsæt (den pedantiske stadsskriver Beckmesser). Værkets vise midtpunkt er skomagermesteren Hans Sachs, som midt i det traditionsbundne aner mulighederne i ”det nye”.
Forspillet er fast opbygget i klassisk ouvertureform og indledes med det pompøse ”mestersangertema”, som snart leder over i et nyt, festligt fanfarelignende tema i alle blæserne. Musikken finder kortvarigt hvile i et vidt udspundet, lyrisk ”kærlighedstema” i strygerne, som afbrydes af mestersangertemaet, men nu i prikkende, sønderhakket form (træblæsere) – symboliserende Beckmessers ubehjælpsomhed. I ouverturens sidste tredjedel kombinerer Wagner med kompositorisk mesterskab de tre omtalte temaer, som nu spilles samtidigt indtil musikken samler sig entydigt om de to mestersangertemaer, som bringer forspillet til en festlig afslutning.
November 2008