(Anmeldelse af Amatørsymfonikernes koncert i Erlangen i avisen "Erlangen Nachrichten" 16.10.2009.)
Ikke blot Tyskland, men hele Europa vokser sammen. Og musikken er uden tvivl den smukkeste formidler heraf. Denne gang var
de musikalske gæster fra Danmark, og de førte tydeligt vidnesbyrd herom med en stor symfonisk koncert i serien "Erlanger
Altstadtkoncerte", som fandt sted i Neustädter Kirche, med et kun ringe antal tilhørere.
Navnet "Amatørsymfonikerne" virkede undertiden som et koketterende understatement, ikke blot hvad programvalget angår, men
også på grund af præcisionen og det klanglige udtryk.
Dirigenten Sebastian Krahnert, der er universitetsmusikdirektør i Erlangens venskabsby Jena, søgte allerede fra starten med
Brahms' Tragisk ouverture de stramme, store linier og opbyggede klangdifferencieret værkets musikalske struktur.
Klange påvirkes jo ikke blot af spillemåden, men også af instrumentariet. Og det lå de danske musikere på sinde at udtrykke
deres begejstring over kvaliteten af deres Bubenreuter instrumenter og buer, både gennem programmer og ved samtaler (med
publikum i pausen, red.).
Også de to unge solister i Brahms' dobbeltkoncert for violin og cello, Teresa Krahnert og Jacob la Cour, vakte opmærksomhed
med den klare intensitet i deres instrumenter, bygget af violinbyggeren Günter Lobe. Deres ekspressivitet og deres
begejstrede svælgen i romantik gjorde det straks fra starten til en interessant fornøjelse at lytte til det angiveligt
voluminøse værk. I anden sats smeltede det unisone tema sammen i et vidunderligt varmt strømmende cantabile, og i
finalerunden brillerede solisterne med et rytmisk markeret trav og søgte samtidigt dialog med orkestret gennem organiske
afleveringer.
Til slut fremkaldte de to hovedpersoners virtuose spil et passende duo-ekstranummer: en Passacaglia/variationsrække af den
norske komponist Johan Halvorsen.
Det Københavnske orkesters patriotisme kom til udtryk i opførelse af Carl Nielsens klangstruttende 2. symfoni, som er
inspireret af tydelige karakteriseringer af de fire temperamenter. Med vældig blæserlyd gjorde den første sats, som absolut
med rette er betegnet "kolerisk", sin entre. Flegmatikerens gemytlige gnavenhed ytrede sig i vuggende tredelt takt og snævre
intervalkredse, så man absolut fik indtryk af en "ung mand, der af dovenskab ikke gider danse men højst bevæger hofterne".
De forskruet nedtrykte seutzer-forudhold og oboens lamento karakteriserede træffende melankolikeren. I sanguiniker-rondoen
medrev de skandinaviske musikere med en Till Eulenspiegel estprit.
Sabine Kreimendahl
(overs. Jytte Steffensen)
Erlangen Nachrichten, den 16.oktober 2009