Anton Bruckner  (f. 1824 i Ansfelden, Østrig. Død 1896 i Wien)

Bruckners far var landsbyskolelærer og organist, og Bruckner fik tidligt musikalsk skoling i sang, violin, klaver, orgel og harmonilære. Han virkede som organistvikar fra han var 10 år, og som ung mand var han en kendt orgelvirtuos, specielt på grund af sin formidable improvisationsevne.

Bruckner har skrevet forholdsvis få værker, men de er til gengæld store af omfang. Hans livsværk er de ni monumentale symfonier, der er blevet sammenlignet med katedraler, dels på grund af deres musikalske storladenhed, dels på grund af den gudfrygtighed og ydmyghed, som symfonierne er gennemvævet af.

Bruckner havde ikke stor selvtillid, hverken som menneske eller som komponist. Han var meget påvirket af kritik, hvilket gav sig udslag i utallige revisioner af symfonierne. Også andre, ofte hans venner og i den bedste mening, gik i gang med at revidere og forkorte værkerne for at give musikken større udbredelse. Blandt omarbejdelser af symfonierne kan nævnes transskriptioner til firhændigt klaver.

April 2006