Denis Segond - dirigent

Denis Segond er født i Frankrig og har fået sin musikalske grunduddannelse i Nice og Paris. Han fortsatte sine studier i USA på Manhattan School of Music, Julliard School og Yale University, hvor han tog diplomuddannelse (mastergrad) i komposition og orkesterdirektion.

I årene 1999 til 2005 var Denis fast dirigent for Idyllwild Arts Academy Orchestra i Californien samt gæstdirigent på en række amerikanske universiteter. Herudover blev han fra 2003 musikalsk leder af Operaen i Abilene, Texas, hvor han dirigerede flere store produktioner. I samme periode var Denis med til at stifte den franske Opera Comique i Danmark, som han også var musikalsk leder af.

Siden da har han delt sine aktiviteter mellem Danmark, USA og Frankrig. I 2005 vendte Denis tilbage til Frankrig, hvor han bl.a. var gæstedirigent for Orchestre Philharmonique i Nice. Fra 2012 har Denis været bosat i Danmark.

Marts 2016