|
|
Komponist og violinist. (1867-1940)
Hans forældre var hospitalsinspektør og justitsråd Vilhelm Moritz Henriques
(1828-1889), som var af jødisk herkomst, og Marie Christine Rasmussen
(1826-1913). Han var svoger til lægen og filosoffen Severin Christensen. Hans
søn kgl. kapelmusikus Johan Fini Henriques sad i en årrække som koncertmester
for 2. violingruppe i Det Kongelige Kapel, hvor også faderen havde virket i knap
fire år.
Ifølge kilderne var Fini Henriques som dreng en uregerlig krabat, der kun havde
lidt sans for intellektuelle beskæftigelser. Til gengæld var hen en munter og
skabende natur, der allerede som dreng forsøgte sig som komponist.
Karriere
Henriques blev privatelev af blandt andre violinisten Valdemar Tofte, der var
koncertmester i kapellet og professor ved Musikkonservatoriet og af
chefdirigenten for Det Kongelige Kapel, Johan Svendsen, efter at Niels W. Gade
havde frarådet ham at gå den slagne vej gennem Musikkonservatoriet. Fra
1888-1891 var han i Berlin, hvor han studerede hos violinisten Joseph Joachim og
komponisten Woldemar Bargiel, der var halvbroder til Clara Schumann og selv elev
af Niels W. Gade. Tilbage i København fik han i 1891 Det Anckerske Legat og
rejste derefter igen et år til Tyskland og Østrig. Ved hjemkomsten blev han i
1892 ansat i Det Kongelige Kapel, først som bratschist og senere som violinist.
Efter et sammenstød med kapelmester Frederik Rung sagde han op allerede i 1896
for at leve et frit liv som komponist, pædagog og koncertviolinist, en karriere
der snart gjorde ham til en populær skikkelse. Han udviklede som ung mand et
kameratskab med Carl Nielsen som varede til dennes død i 1931.
Læreren Joseph Joachim var tidens største violinist, men Fini Henriques
koncentrerede sig mere om de mindre former. Han dannede sin egen strygekvartet
og stiftede kammermusikforeningen Musiksamfundet hvis formand han var til 1931.
Men han rejste også som koncertsolist, kammermusiker og dirigent talrige gange i
de nordiske lande såvel som til Paris og Berlin. Han sad tillige i bestyrelsen
for Dansk Komponistsamfund og var Ridder af Dannebrog (1921) og Dannebrogsmand
(1937).
Musikken
Hans musik er åben og imødekommende, og var meget populær i hans levetid. Han
skrev mest for sit eget instrument violinen, foruden sange og klavermusik. Ud
over diverse stykker for kammerbesætning og mindre orkesterværker, har Fini
Henriques skrevet symfonier, balletter – bl.a. Den lille Havfrue (1909) og Tata,
samt en hel del anden scenemusik, herunder operaerne Stærstikkeren (1927) med
tekst af C.M. Norman-Hansen, og Vølund Smed (opført 1943) med tekst af Aage
Barfoed efter Holger Drachmann.
Februar 2013