Den danske komponist Matti Borg (*1956) har en omfattende musikalsk baggrund og et flerspektret musikalsk virke, som både komponist, sanger og musik- og sanglærer. Han har studeret musikvidenskab efterfulgt af komponiststudier hos Ib Nørholm og engelske Oliver Knussen. Som sanger debuterede han i 1987 og fortsatte sine sangstudier hos Nicolai Gedda. Matti Borg er en meget efterspurgt sanger ikke mindst inden for lied-repertoiret og har desuden optrådt i en lang række operaer og musicals.
Komponisten Matti Borg er karakteriseret ved en bemærkelsesværdig rækkevidde i udtryk, indhold og form. Han har komponeret cabaretsange, musicals, mange former for musikdramatik, musik til undervisningsformål, musik for symfoniorkester og en masse vokal-, kor- og kammermusik. Matti Borg er desuden dybt engageret i sit musikpædagogiske virke og underviser både sangere og skuespillere. Unge, fremtidige musikere studerer klaver, hørelære, teori, komposition, kammermusik og klassisk og rytmisk sang hos ham.
Oktober 2016