Arturu Marquez

Arturu Márquez, komponist

 

Arturo Márquez (*1950) er i dag en af de mest spillede komponister i Mexico, hvorfra han stammer. Familien, der har stærke musikalske rødder, flyttede til Los Angeles da Arturo var ung, og her modtog han sin første egentlige musikundervisning. Som voksen vendte han tilbage til Mexico for at studere videre og supplerede med studier i Paris og USA. Márquez’s musikproduktion forløber i to sideløbende spor: i det ene udforsker han en udpræget stærk avantgarde med elektro-akustiske værker inden for teater, dans og film. I det andet spor hylder han sine mexicanske rødder i en populærmusikalsk stil. Hans mest vellykkede er de – indtil nu – 8 ”Danzóns”, hvoraf især nr. 2 fra 1993 har vundet udbredelse.                                                                                             

Februar 2016