Poulenc blev født i Paris. Det var hans mor, en amatørpianist, der lærte ham
at spille klaver. Selvom Poulenc foretrak livet i byen, måtte han for at få ro
og ensomhed tage på landet. Han opholdt sig derfor derfor meget i Noizay i
Loire-dalen, hvor han havde et hus. Han fandt dog livet på landet kedeligt og
hadede at gå tur. Han komponerede mens han gjorde militærtjeneste. Han gjorde
militærtjeneste to gange, første gang i januar 1918. Han måtte afsone en dom på
10 dage for at komme for sent tilbage efter en orlov i Paris.
Poulenc blev stærkt berørt over sine venners dødsfald. Den første der døde var
Raymonde Linossier, som han havde håbet at gifte sig med. I 1923 døde
forfatteren Raymond Radiguet kun 20 år gammel af tyfus. Maleren Christian
Bérards død i en bilulykke i 30'erne fik Poulenc til at genfinde sin katolske
tro, som skulle få stor betydning for ham resten af livet.
Kritikkeren Claude Rostand skrev i juli 1950 i Paris-Presse, at Poulenc var
halvt munk, halvt skidt knægt ("le moine et le voyou"). Han var i øvrigt
bridgespiller, hundeelsker og hypokonder.
Francis Poulenc døde af hjerteproblemer.
April 2013