Dimitrij Sjostakovitj  (1906 – 1975)

Dmitri Sjostakovitj blev født i 1906 i Sct. Petersborg. Han fik med kælenavnet Mitja og blev, fra han var 9 år, undervist i klaver af sin mor, som havde gået på konservatoriet. Han kunne godt lide at komponere. Da han var 12-13 år gammel, havde han allerede skrevet ca. 30 stykker musik.

Han besluttede, at han ville være både pianist og komponist, og da han var 16 år, begyndte han på konservatoriet i Sankt Petersborg. Fire år efter afsluttede han sine studier på konservatoriet.

Han skrev både store, alvorlige symfonier og ironisk, satirisk musik. Det gik godt for ham, og i 1932 giftede han sig og fik senere to børn, Galina og Maxim. Men så forandrede stemningen sig. I 1936 kritiserede regeringen hans musik. På den tid blev mange mennesker – også nogle af Sjostakovitjs venner – myrdet, når de var faldet i unåde hos regeringen.

Sjostakovitj (1906-75) blev to gange i sin karriere udsat for anklager om formalisme og antisovjettisk sindelag.  I 1936 var hans musik blevet for ”moderne” for magthaverne (i.e. Stalin) og i 1948 måtte han – sammen med en række andre prominente komponister, bl.a. Prokofiev - stå skoleret for styret, som krævede en optimistisk og nationalbevidst musik.  I krigsårene havde Sjostakovitj skrevet sine ”krigssymfonier”  (nr. 7 og 8) i et patriotisk tonesprog. I 1945, umiddelbart efter krigsafslutningen,  uropførtes hans 9. symfoni, som man forventede sig meget af.  Men i stedet for patos, jubel og patriotisme fik man en kort symfoni fuld af vrængende ironi og besk humor! Det offentlige Sovjet modtog symfonien med isnende kulde og i 1948 blev Sjostakovitj ydmyget og ”banket på plads”. Sjostakovitj bøjede udadtil nakken, men indarbejdede i sine mere personlige værker (symfonierne og strygekvartetterne) i stigende grad musikalske ”koder”, som var lukket land for burokraterne.   

Den russiske regering udnævnte i 1966 Sjostakovitj til "Sovjetunionens helt". I 1973 rejste han til Danmark for at tage imod Sonningprisen.

Sjostakovitj skrev musik lige til det sidste og døde 1975.

September 2012