Beethoven (1770-1827) arbejdede på sin 4. klaverkoncert i flere år sideløbende med andre store værker. Den fik sin første offentlige fremførelse ved en mammut-koncert i Wien 8. december 1808, hvor den stod på programmet sammen med uropførelserne af 5. og 6. symfoni, Korfantasien, dele af C-dur-messen samt en koncertarie - en koncert, der må have varet ca. 4 timer! Beethoven, som i Wien især var berømt som klavervirtuos, spillede selv klaverstemmen ”forbavsende flot i de allerhurtigste tempi”, som en samtidig anmelder bemærkede.
Også i dette værk eksperimenterer Beethoven med den vedtagne koncertform: den traditionelle orkesterindledning, hvor temaerne præsenteres, er her afløst af soloklaveret, som diskret præsenterer hovedtemaet, hvorefter orkestret tager over og videreudvikler den tematiske idé. I denne sats tilstræber Beethoven ligeværdighed mellem solist og orkester, mens han i den særprægede 2. sats viser konfrontationen: en subtil dialog mellem skarpt formulerede strygere og et indadskuende soloklaver. Strygerne ”formildes” efterhånden og satsen munder ud i en slags ”forsoning” inden solist og orkester forenet slår sig løs i et fjedrende, march-agtigt finaletema fuld af underfundig humor og livsglæde.
Marts 2012