Berlioz
(1803-1869) komponerede oratorieværket ”La damnation de
Faust” i årene omkring 1846. Værket, som Berlioz selv betegnede som en
dramatisk legende,
bygger ganske vist på Goethes skuespil, men forholder sig
i øvrigt ganske frit til digtets idé. Et
eksempel på Berlioz’ frie behandling er netop den berømte
ungarske march: Berlioz la-der Faust optræde med en monolog på den ungarske
slette og benytter lejligheden til at fremføre
en fejende march, som ikke står i nogen indre sammenhæng med
dramaet, men som giver Berlioz
mulighed for at vise sin strålende instrumentationskunst. Marchen, som er
bygget over en kendt ungarsk melodi, blev førsteopført separat under et gæstespil
i Budapest og blev modtaget med øredøvende jubel.
Selve uropførelsen af hele ”Fausts fordømmelse”
fandt sted i Paris kort efter for et sparsomt publikum og blev en stor fiasko. I
dag kan værket af og til opleves på scenen fremført
som et musikdramatisk værk.
Juni 2009