I 1838 uropførtes Berlioz opera ”Benvenuto Cellini” i Paris. ”Ouverturen gjorde lykke. Resten blev pebet ud”, skrev Berlioz senere i sin selvbiografi. Han holdt dog selv meget af sit værk og foretog flere revisioner i de kommende år. To af operaens temaer brugte han således i et nyt orkesterværk, som skulle fungere som forspil til 2. billede, som foregår på Piazza Colonna i Rom. Da Berlioz afprøvede denne ”ouverture” ved en koncert i 1844, vakte den så megen jubel, at den måtte spilles dacapo. Siden er den forblevet et selvstændigt, populært koncertstykke. Det sangbare tema i indledningen – oprindeligt en arie – præsenteres af engelskhornet og den efterfølgende saltarello – en italiensk dans i 6/8 takt – dominerer og afslutter en af Berlioz’ mest sprudlende værker.
April 2013