Dvorak var en ægte, oprindelig musikantnatur og hans musik bærer altid præg af slavisk folkemusik. Dvorak slog for alvor igennem, da han på opfordring af Brahms skrev en række Slaviske Danse og fik dem udgivet hos den tyske musikforlægger Simrock. Ved en opførelse af dansene i Wien, opfordrede dirigenten Hans Richter ham til at skrive en ny symfoni til Wienerphilharmonikerne. Det blev den 6. symfoni, som Dvorak komponerede på bare 6 uger i 1880 og som umiddelbart efter blev udgivet som Dvoraks Symfoni nr. 1 (de forudgående 5 symfonier henregnede Dvorak som umodne ungdomsværker). Wienerphilharmonikerne negligerede dog det nye værk og førsteopførelsen fandt sted i Prag med et tjekkisk orkester i marts 1881 og blev gentaget året efter med stor succes i London. Først i 1942 tog Wienerphilharmonikerne symfonien på programmet!
I dette værk viser Dvorak sin beundring for Brahms, hvis ”pastorale” 2. symfoni danner forbillede. Både i valg af toneart, tematik og instrumentation viser Dvorak sin beundring for Brahms-symfonien uden dog at give afkald på den tjekkiske folketone. Scherzoen (3. sats) er således en Furiant – en rask, macho-folkedans i både to-delte og tre-delte rytmer. I finalen præsenterer strygerne hovedtemaet efter en kortere introduktion mens sidetemaet præsenteres af klarinetten. Satsen slutter i fest og triumf.
Januar 2014