Dvoráks Symfoni nr. 7 blev komponeret 1884-85 og blev uropført i London d. 22. april 1885 med Dvorak selv som dirigent. Symfonien er stærkt påvirket af Brahms, hvis nye 3. symfoni Dvorak netop havde hørt. Dvorak var dybt betaget af Brahms’ kompositionsteknik, melodik og instrumentation og især de to første satser i 7. symfoni har mange mindelser om forbilledet: den mørke, ulmende og alligevel dramatiske 1. sats med de lyriske kontrastafsnit i træblæserne.
2. sats, som er en af de smukkeste og mest vellykkede symfonisatser fra Dvoraks hånd, domineres af et korallignende tema, som i instrumentation og form optræder i forskellige belysninger i løbet af satsen. I 3. sats – scherzoen – er vi tilbage i den bøhmiske folkemusiktone. Satsen har karakter af en ”furiant”, en hurtig tjekkisk dans, som Dvorak ofte brugte i sin musik. Finalen indledes ligesom 1. sats med en lang, ulmende introduktion inden den rytmiske energi sætter sig igennem og fører satsen frem til en gloriøs og optimistisk kulmination.
Februar 2008