Dvořák dirigerede i 1890 uropførelsen af sin 8. symfoni, som han havde fuldført året før. Symfonien er en moden mands tak for livet, naturen og det menneskelige fællesskab. Første sats er stort set i sonateform, men introduceres af et ”ekstra” meditativt fløjtetema, som kommer tilbage to gange i løbet af satsen. Satsen spænder i udtryk fra det pastorale og idylliske over det hymniske og højtidelige til det dramatisk martialske. Anden sats er blevet opfattet som en romantisk beskrivelse af livet i et gammelt slot. Tredjesatsens valse triste i scherzoen har sit modstykke i trioens energiske folkemusikagtige rytmer, og finalens variationsform præsenterer en række meget forskelligartede billeder, indrammet i festlig stråleglans.
September 2005