Den 5. symfoni uropførtes 13. januar 1945 i Moskva med komponisten som dirigent. Anden verdenskrig sang på sidste vers, og koncerten blev let forsinket på grund af en kanonade fra den røde hær, som netop havde vundet en vigtig sejr! Af Prokofjevs symfonier overgås den femte i popularitet kun af hans første, den klassiske. Han så også selv den femte som en kulmination i sit kreative virke, og han har karakteriseret den som ”et udtryk for den menneskelige ånds storhed”.
Den stort anlagte første sats bygger på to hovedtemaer. Første tema præsenteres af træblæserne i begyndelsen og tages op af violinerne og senere hele orkestret. Det blidere andet tema kommer i fløjte og obo. Temaerne bringes i nærmere forbindelse og brydes med hinanden frem til et kraftfuldt afsluttende klimaks.
Som anden sats har Prokofjev valgt en humoristisk scherzo. Hovedtemaet introduceres af soloklarinetten over et rytmisk mønster i førsteviolinerne. Melodien kastes rundt mellem instrumenterne og modificeres, men er altid genkendelig.
Tredje sats er en langsom adagio, hvor Prokofjevs lyriske side kommer til fuld udfoldelse. Den melodiske stil er beslægtet med balletterne Askepot og Romeo og Julie.
Finalens introduktion er stilfærdig og alvorlig og refererer til førstesatsens hovedtema. Indledt af en munter klarinetmelodi kombineres herefter de humoristiske elementer fra andensatsen med de lyriske fra tredjesatsen.
Februar 2004