Indlæser Begivenheder

Program:

Wilhelm Stenhammar – Intermezzo fra Sången, Op.44
Herman D. Koppel – Klaverkoncert nr. 3
Johan Svendsen – Symfoni nr. 2

Koncerten er arrangeret af Espergærde musikforening. Billetter kan købes ved indgangen. Den nævnte pris gælder ikke-medlemmer af musikforeningen. Unge under 25 år har gratis entre.

Dirigent:

Kaare Hansen, dirigent

Kaare Hansen (*1947) er en meget dynamisk dirigent! Både i sin måde at dirigere på og i det store repertoire han dækker, fra det store symfoniske udtræk til nyere udenlandsk og dansk musik, ikke mindst Per Nørgård, hvis værker han bl.a. har uropført.
Han har været korsyngemester ved Det Kgl. Teaters Opera og har opført adskillige musikdramatiske værker på en lang række operascener, ligesom han har dirigeret de fleste landsdelsorkestre og DR Radiosymfoniorkestret.
Han har studeret musik ved Københavns Universitet, direktion på det Kgl. Danske Musikkonservatorium og siden hos den berømte franske dirigent Pierre Boulez.
Kaare Hansen har dirigeret Amatørsymfonikerne/Rudersdalsymfonikerne ved mere end 30 koncerter, bl.a. på tournéer til udlandet. Eksempelvis dirigerede Kaare Hansen Amatørsymfonikerne ved nytårskoncerten 2018.

Februar 2019

Solist:

Rikke Sandberg, pianist

Siden sin debutkoncert 2002 har Rikke Sandberg været en del af eliten i dansk musikliv, og kendt som en usædvanlig markant pianist. Hun er konstant tilstedeværende og fuldkomment fordybet i musikken, og hendes kompetencer og talent synes at være uden begrænsninger – hun spiller lige så gerne musik, der er  flere hundrede år gammel, som musik der er skrevet i går.
Rikke Sandberg har alle dage dedikeret sit klaverspil og musikerskab til at fungere i flest mulige sammenhænge. Som solist med og uden orkester, som akkompagnatør af store navne blandt sangere og instrumentalister og som kammermusiker i ind – og udland bl.a. med det legendariske crossover-orkester “Mad Cows Sing”. Det er lyst, nysgerrighed og en enorm trang til at spille musik hele sin vågne tid, der driver hende og hun ønsker ikke at begrænse sig.
Når hun ikke sidder ved klaveret, arbejder hun med sin egen Nordisk Kammermusikfestival, hvor hun er kunstnerisk leder, eller tager sig af de kommende generationer i sin egenskab af lærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium og som tilbagevendende jurymedlem/juryformand i Steinway Klaverfestival og Jugend Musiziert.
Hun er ofte orkesterpianist til torsdagskoncerter med DR Radiosymfoniorkestret, Malmø Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Athelas Sinfonietta. Siden 1996 har Rikke Sandberg har spillet klaverduo med veninden Tanja Zapolski.

Februar 2019

Fortæl dine venner: