Forårskoncert 2018 i Mørdrup kirke
19th marts 2018 kl. 19:30 - 21:30
| 100kr.Program:
Heino Eller: Koit
Alexandr Glazunov: Violinkoncert
Antonin Dvorak: Symfoni nr 8
Dirigent:
Kaisa Roose
Kaisa Roose er født i Tallinn, Estland. Allerede som 6-årig var hun talentfuld på klaveret; i 1992 tog hun afgangseksamen i kordirektion på Konservatoriet i Tallinn. Hun videreuddannede sig på Konservatoriet i København som orkesterdirigent, debuterede med Odense Symfoniorkester i 1997 og modtog Grethe Kolbe-prisen for lovende unge dirigenter.
I en alder af 28 år blev hun engageret af Det Kgl. Teater til opførelsen af balletten Amor og Psyke. Det blev et vendepunkt i hendes karriere og førte til en treårig kontrakt som dirigent for Den Kgl. Ballet og Den Kgl. Opera.
Hun har dirigeret de fleste professionelle orkestre i Danmark , har bl.a. uropført værker af Per Nørgaard, ligesom hun er en kendt dirigent i Sverige. Kaisa Roose debuterede i foråret 2004 i de baltiske lande med Grieg, Dvorák og Beethoven med Estlands Nationale Symfoniorkester og Elgars Violinkoncert og Faurés Requiem med Litauens Stats Symfoniorkester.
Hun er en utrolig inspirerende og sprudlende dirigent, og Rudersdalsymfonikerne/
Amatørsymfonikerne har også tidligere nydt samarbejdet med hende; senest i Bruckners 7. Symfoni i E-dur (i Nærum og Espergærde).
Marts 2018
Solist:
Christine Pryn, violinist
Hun har modtaget en lang række legater og priser, bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris (2001) og Gladsaxe Musikpris (2003) og vandt i 1999 konkurrencen “Unga Solister” i Sverige. Christine Pryhn har optrådt som solist med flere danske og udenlandske orkestre, bl.a. Krakows Filharmoniske Orkester og National Irish Symphony Orchestra.
Med violinisten Christine Pryhn har vi i Danmark en solist i verdensklasse. Og vi er endda i Rudersdal så privilegerede at hun er en drivende kraft i Rudersdals Musikskole – ved siden af sin solistkarriere. Det har bl.a. ført til et fint samarbejde mellem Rudersdalsymfonikerne/Amatørsymfonikerne og de unge strygere i Rudersdal. Vi er meget glade for igen at have Christine Pryhn som solist, denne gang i den krævende og klangfulde violinkoncert af Glazunov.
Marts 2018