Indlæser Begivenheder

Program:

Poul Ruders: Tundra
Jean Sibelius: Koncert for violin og orkester
Rimsky-Korsakov : Sheherazade

Dirigent:

Christian Schmiedescamp (f 1972 i Esbjerg)

Begyndte at spille euphonium og siden basun i Esbjerg Ungdomssymfoniorkester og Esbjerg Brass Band. Matematisk student fra Esbjerg Gymnasium 1991.

Læste fysik på Århus Universitet, men tog på Toneheim Folkehøgskole (www.toneheim.fhs.no ) ved Hamar i Norge for at spille, og kom til at søge ind på det Jyske Musikkonservatorium undervejs. Diplomeksamen fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium 2001 hos Rolf Sandmark og Torbjørn Kroon, med bifag i direktion hos Søren K. Hansen og Mogens Dahl. Debuterede fra solistklassen marts 2005 fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium hos Torbjørn Kroon (og bachelor i fysik 2000).

Private studier bl.a. i Chicago hos Michael Mulcahy og Rex Martin og i Berlin hos Stefan Schulz.
Ansat som 2. basunist i Sjællands Symfoniorkester siden 2004 efter tidligere ansættelser i Sønderjyllands Symfoniorkester og Danmarks Radios Symfoniorkester.
Dirigent for Lyngby-Taarbæk Brass Band (www.ltbb.dk) siden 2003.

Februar 2007

 

Solist

Inkeri Vänskä, violinist

Efter studier ved Sibelius Akademiet i Helsinki fortsatte Inkeri Vänskä sin uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Professor Serguei Azizian. Hun havde debut fra solistklassen i 2010, hvor hendes anmelderroste debutkoncert tiltrak sig stor opmærksomhed, også fordi hendes onkel, den verdensberømte dirigent Osmo Vänskä stod på podiet. Inkeri Vänskä spiller fast i Det Kgl. Kapel og har desuden været assistent i alle de københavnske orkestre. Hun har vundet adskillige priser i diverse kammermusikkonkurrencer i Finland.

December 2016

Programdetaljer

Sibelius: Violinkoncert

Komponisten Jean Sibelius (1865-1957) var selv uddannet violinist og drømte i ungdom-men om en karriere som virtuos. Drømmen gik dog – til hans store fortrydelse – aldrig i opfyldelse, men tanken om en koncert for sit instrument trængte sig bestandig på og i 1902 – efter færdiggørelsen af sin 2. symfoni – skrev han til sin hustru, at han havde fået en fantastisk idé til et åbningstema og i lange pe-rioder – og især om natten –  kæmpede han nærmest desperat,  ikke bare med det musikalske stof,  men også med et voldsomt alkoholforbrug. Koncerten blev dog omsider færdig og dens specielle blanding af vemod, drama og  patos kan høres som et melankolsk farvel til ungdoms-drømmen,  men også som den unge, subjektive romantiker (1. satsens rapsodiske forløb  og 3. satsens hidsige, insisterende rytme) på vej over i en mere objektiv og intim gænge (2. sats).
Uropførelsen i 1903 i Helsingfors blev ingen succes og Sibelius trak hurtigt koncerten tilbage. I 1905 præsenterede han en revideret version – den, som  i dag spilles overalt. Denne version fik sin førsteopførelse i Berlin med Karl Halir som solist og Richard Strauss som dirigent.

Rimskij-Korsakov: Sheherazade

Komponisten Rimskij-Korsakov

Nikolai Rimskij-Korsakov (1844-1908) blev –næst efter Tjajkovskij – den mest ansete og populære russiske komponist i det 19. årh. I 1871 blev han professor i komposition i St. Petersborg, en post han beklædte til sin død. Hans musik udmærker sig ved stor fantasi-og klangrigdom, teknisk fuldkommenhed og ikke mindst en farverig instrumentation. Dette kommer til fuld udfoldelse i eventyrsuiten ”Scheherazade”, hvor stoffet er hentet fra ”1001 nats eventyr”. Værket blev komponeret i sommeren 1888. I partituret står følgende indledende forklaring:   ”Overbevist om kvindernes troløshed havde sultan Shahriar svoret altid at dræbe den, som var blevet hans hustru efter den første nat. Men Scheherazade reddede sit liv ved at underholde ham med eventyr, som hun fortalte ham i løbet af 1001 nat. Besejret af sin nysgerrighed udsatte sultanen sin hustrus henrettelse fra dag til dag og afstod til slut helt fra sit blodige forehavende. Mange sælsomme ting berettede Scheherazade for sultan Shahriar. Til sine fortællinger lånte hun digternes vers og folkevisernes ord og hun digtede selv mange eventyr og historier.” De fire satser holdes sammen af et par gennemgående motiver, som karakteriserer hovedpersonerne: Den grumme sultan portrætteres i det indledende dramatiske motiv, mens Scheherazade repræsenteres af soloviolinens sarte melodi, som dukker op hist og her i løbet af fortællingerne.  I 1. sats løfter havet sig i lange, mægtige bølger, som bringer Sindbad Søfarerens skib over det mægtige ocean. I 2. sats fortæller en vandrende tiggerdervish de sælsomste eventyr. 3.sats er formet som en samtale mellem to unge elskende: den unge prins og den unge prinsesse. I sidste sats kastes vi ind i en farverig og larmende orientalsk markedsvrimmel. Pludselig befinder vi os atter på havet, men nu et oprørt, truende hav. De skyhøje bølger løfter skibet i vejret og knuser det mod den magnetiske klippe, som er alle vildfarne sømænds fordærv. Stilhed. Derefter en kort epilog, som afspejler Scheherazades stille triumf.

Fortæl dine venner: